fredag den 18. marts 2011

Fødselsdag = kageorgie?

Kæresten og jeg skulle oprindeligt holde 2 års fødselsdag for hans datter d. 13. februar, men det udviklede og ændrede sig lidt til at vi i stedet skulle fejre hans datters, fars og svogers fødselsdag d. 13. marts. Den slags kræver jo altså kage. Og jeg kan ikke styre mig. Så selv om vi kun blev 10 inkl. to børn under fire så havde jeg lige pludselig planlagt to kager.



Mariehønen blev lavet af mudcake og hvid toblerone creme. Al pynten er lavet i MMF (og spaghetti til følehornene). Hovedet blev lavet af kagerester og smørcreme (denne gang var der kagerester nok!). Græsset er lavet med en hvidløgspresser.
Hun var ret tung at spise, og selv om vi inviterede tre af kærestens venner på kageorgie efter fødselsdagen og jeg gav min veninde et stort stykke med hjem om mandagen var der stadig en halv mariehøne tilbage som fløj hjem til mine forældre mandag eftermiddag. Om hun nogensinde blev spist eller hun endte sine dage i skraldespanden ved jeg ikke (tror mest på det sidste for to mennesker om en halv mariehøne er lidt voldsomt).



Den anden kage var drømmekagebunde med hindbærmousse og skildpaddecreme. Den var noget nemmere at spise og den forsvandt også helt om mandagen. Køerne var selvfølgelig lavet af MMF.


Begge kager blev overtrukket lørdag eftermiddag mens Kærestens datter tog en powernap på tre timer ude i klapperen. Det var vist meget godt der ikke var nogen børn til stede, da kagerne blev overtrukket for der røg godt nok nogle bandeord ud af munden på mig, mig og MMF'en var bare overhovedet ikke enige. Tror også Kæresten overvejede at flygte, men droppede det vist fordi fjernsynet ville være så svært at slæbe med. Kagerne blev dog først pyntet lørdag aften, da der var fred og ro.

2 kommentarer:

  1. meget glad for at se på dine køer, hvad er MMF som du har lavet dem i? Jeg er en knold til at pynte kager, men det er noget jeg gerne vil blive bedre til, da jeg er nogenlunde til at få dem til at smage godt.

    SvarSlet
  2. MMF er MarshMellow Fondant som laves af skumfiduser, flormelis, vand og olie. Jeg laver det efter opskriften: 30 skumfiduser (dem fra netto), 3 spsk vand og 3 spsk olie smeltes i mikroovnen og derefter røres 750 g flormelis ind i det med min elpisker (den har det lidt hårdt, men den er da overlevet indtil nu).
    Altså jeg er først lige startet for halvanden måned siden og har ikke været på kursus eller noget, så det kan sagtens læres ret hurtigt. Det kræver bare interesse og lidt tålmodighed :)

    SvarSlet