fredag den 18. marts 2011

Bi-kage til tøseaften

Tøserne havde krævet kage til dessert da vi skulle holde Tegn&Gæt aften hos mig for et par uger siden, men det kunne da udnyttes til at få øvet mig på at lave en rund kage. Så jeg fik lavet jordens mest kuglerunde bi. Jeg var ikke lige i så god tid med forberedelserne så vinger og følehorn blev lavet af gumpaste (der var jo noget med at det tørrede helt vildt hurtigt) samme dag. Følehornene blev lavet omkring spaghetti som så blev stukket ned i hovedet af bien. Brodden blev også sat fast med spaghetti. Hovedet er lavet af kagerester blandet med lidt smørcreme og overtrukket med rigtig meget MMF fordi der ikke var kagerester nok til dens hoved.




Kagen var mudcake med jordbærmousse.
Vi forsøgte at spise resten af kagen om mandagen i pausen, puha. Det gjorde vist ikke noget godt for forelæsningen om eftermiddagen. Jeg var gået fuldstændig i sukkerchok på den trætte måde.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar